Om mig

Jeg hedder Jesper Tanggaard og er født i 1980. Til daglig arbejder jeg i en indsats for børn og unge mellem 10-17 år, der udviser truende, uroskabende eller kriminel adfærd. Førhen har jeg arbejdet på forskellige specialskoler og skole- dagbehandlingstilbud, hvor jeg brugte Kranio Sakral Terapi i arbejdet med at give elever ro i kroppen, således de kunne modtage undervisning.

Siden jeg var barn har jeg interesseret mig for behandling af mennesker, og begyndte i en tidlig alder at massere familie og venner. Mine massage teknikker udviklede sig i takt med, at jeg læste om zoneterapi, tricker punkter samt var på kurser inden for massage teknikker.

I 2011 blev jeg for første gang introduceret for Kranio Sakral Terapi (KST), da jeg fik foræret en behandling. Inden behandlingen var jeg meget skeptisk i forhold til KST, da jeg var vant til, at kunne mærke de behandlinger jeg førhen har fået, og derfor havde jeg den overbevisning om, at det skulle gøre ondt før det hjalp.

IMG_7328

Efter min behandling oplevede jeg en ufattelig ro i min krop. Efterfølgende kontaktede jeg Henrik Bruhn, som har egen praksis og underviser i KST, for at tilmelde mig et kursus.

Min oplevelse efter kurset var meget positivt, samtidig med min egen oplevelse var der kursister med, som fortalte mig om deres gode resultater ift at behandle deres egne børn med særlig behov. Jeg tilmeldte mig efterfølgende alle de kurser jeg kunne få, således jeg kunne lære så mange greb og teknikker som muligt.

Siden 2011 har jeg givet børn med særlig behov behandlinger. Hovedparten af dem har diagnosen ADHD. Børnenes reaktion er altid, at de gerne vil have mere, da de oplever ro i deres krop.

Del siden