Hvem er jeg?

Hvem er jeg?

Jesper Tanggaard

Kranio-sakral terapeut

Biografi

Jeg har siden jeg var ganske lille haft en stor interesse for, hvordan kroppen hænger sammen og hvordan vi kan støtte den i at hele. Som barn sad jeg hjemme hos min farmor og bladrede i hendes ugeblade, hvor jeg faldt over artikler om zoneterapi. Jeg begyndte at afprøve teknikkerne på mine forældre og siden da har nysgerrigheden fulgt mig. Gennem årene har jeg mødt og lært af mange forskellige behandlere; fysioterapeuter, massører og osteopater, som generøst har delt deres viden og teknikker med mig. Jeg har også taget massagekurser via mit arbejde i skolen, og her stødte jeg for første gang på mindfulness, som jeg siden har praktiseret med børn og unge. En vigtig del af min faglige udvikling kom, da jeg deltog i et kursus hos Art of Living. Her lærte jeg blandt andet Sudarshan Kriya™ og andre åndedræts- og meditationsøvelser, som viste mig, hvor stor en rolle vejrtrækningen spiller for både krop og sind. Åndedrætsteknikkerne blev hurtigt en integreret del af min praksis, fordi de hjælper klienter med at finde ro, slippe spændinger og mærke sig selv tydeligere. I starten troede jeg, at en behandling skulle gøre ondt for at virke. Men det blev vendt på hovedet, da jeg selv prøvede en kranio-sakral behandling. Jeg havde mange smerter i knæene, og min kæreste foreslog, at jeg skulle prøve KST. Under behandlingen mærkede jeg pludselig ro, og smerterne forsvandt uden ubehag. Den oplevelse gjorde så stort indtryk, at jeg besluttede at uddanne mig inden for KST. På det tidspunkt arbejdede jeg på en specialskole for børn og unge med udviklingsforstyrrelser. I samråd med skolens ledelse og forældrene begyndte jeg at tilbyde eleverne KST. Børnene fortalte, at de oplevede mere ro og bedre koncentration i skolearbejdet, og de voksne bemærkede mindre kropsuro efter behandlingerne. Kombinationen af blid berøring og bevidst åndedræt viste sig at have en særlig effekt på både krop og sind. Siden da har jeg praktiseret som kranio-sakral terapeut i mange år. For mig er behandlingerne ikke bare et håndværk, men også et frirum: når jeg arbejder, falder alt omkring mig væk og jeg kan fordybe mig 100 % i at støtte klienten bedst muligt. Det lyder måske klichéfyldt, men jeg oplever gang på gang, at mennesker finder større trivsel gennem behandlingerne. For knap to år siden måtte jeg tage en pause fra praksis, fordi jeg gik i gang med et deltidsstudie, som krævede al min tid. Men jeg har savnet behandlingerne både fordi jeg brænder for at hjælpe andre, og fordi arbejdet selv giver mig ro og fokus. At give behandlinger er mit pusterum, hvor jeg møder mennesker i øjenhøjde og hjælper dem med at finde deres egen balance, ofte med støtte fra åndedræt og bevidst nærvær.

Hos mig handler det ikke om mystik eller regler, men det handler om dig, din krop og din vejrtrækning. Jeg tager arbejdet seriøst, men vi kan sagtens have det lidt hyggeligt undervejs.

Vil du mærke, hvordan kroppen kan slippe spændinger, finde ro og få energi igen? Så giv et kald, eller send mig en besked, så lover jeg at vi forsøger at finde balancen sammen og måske endda får et smil med på vejen.

Få genoprettet balancen i din krop

Professionel Kranio Sakral terapi for både børn og voksne. En blid behandlingsform, der hjælper med at genoprette kroppens naturlige balance og skabe ro i nervesystemet.

Scroll to Top